Gavtyvehistorier

 

Ledreborg historier

 

Der er mange interessante oplevelser for hele familien i Ledreborg Slotspark til den årlige livsstils-udstillng i pinsen! 17.-20. maj 2013 Èn af oplevelserne er HISTORIEFORTÆLLING.

Jeg fortæller hver time alle dagene i det blå fortælle-telt på børne-pladsen. Eventyr og gavtyvehistorier! Jeg har samlet historier fra arbejdslivet og fra familien på Ledreborg. Så der bliver fortalt om, hvordan det var at være barn på Ledreborg i gamle dage... og meget mere. Jeg er meget stolt over, at det har været et fast embede i en lang årrække.

www.ledreborglivsstil.dk

 

Sponsor for udlån af sækkemøbler er Tina Agerskov,  Se mere på http://www.phistermedister.dk/ Hvis du vil arrangere en lille fortællefestival kan jeg komme med telt og sækkepuder etc.

Slotshistorie belyst gennem personlige historier.

I 2007 blev jeg første gang engageret til at fortælle historier  til livsstils-udstilling i Ledreborg Slotspark. Fem gange om dagen fire dage i træk.

Jeg ville gerne inddrage fortællinger og anekdoter fra slottes historie og specielt om de mennesker, der havde befolket slottet. Jeg talte med Silvia Munro, den nuværende ejer af Ledreborg og fik historier om, hvordan det var at være komtessebarn på Ledreborg. Samt anekdoter om Silvias bedstefar og meget andet. Silvia har også vist mig rundt i slottet, fra fangekælder til øverste kvist

Da jeg fortalte Silvia om mit arbejde med at indsamle lokalhistorier om ”Jordbær Christian”  i Faxe, foreslog hun straks, at jeg skulle tale med Jørgen og Anna, som er pensionerede Ledreborg arbejdsfolk. Silvia havde også et gammelt ønske om, at deres historier blev overdraget til Roskilde Museum.

Det blev en dejlig oplevelse at interviewe Jørgen og Anna, om hvordan det var at være arbejderbarn på Ledreborg. Deres livshistorie og gamle arbejdsmetoder på Ledreborg dengang man kørte med heste. Her følger min skriftlige gengivelse af en lille del af interviewet med Jørgen, født 1923,og Anna, født 1934:

Sådan var det at være barn på Ledreborg

Til juletræsfest på slottet

Den gamle grev Joseph havde lovet sin mor, at han altid ville holde juletræ for arbejdernes børn på Ledreborg. Det var altid ved hellig Tre Konger.

 

Der var et enormt stort juletræ. Med masser af pynt og fehår. Og der var et kæmpe bord med gaver, biler, dukker.  Ellers fik børnene hjemmelavede gaver derhjemme. Børnene fik sedler fra 1-100, så fik nr 1-5 først lov til at vælge gaver, o.s.v. Forældrene fik også pakker.

Grevinden og damerne på Allerslev Kloster syede og strikkede et stykke tøj til hvert barn. Ikke så snart var julen forbi, før de gik i gang med at strikke til næste jul, efter mål.

Det bedste var,  når hjemturen foregik i kane! Det var lykken, om aftenen når træerne havde sølv på sig: lydløst gled kanen af sted gennem skoven. Man hørte kun lyden af hestenes klokker. Flagermuslygterne skinnede og oplyste scenariet, så det var helt fortryllet.

”Sådan var det at være barn på Ledreborg, da jeg var barn”, fortæller Anna med et stort smil.

 

 

 Jørgen og Anna

 

Den gamle grev Joseph kunne være streng… og rar!

Engang dunkede han Jørgen i knolden med stokken da han talte med sin kæreste i kirken .

Han kunne skælde ud så det rystede i hele slotsgården – og den er ellers meget solid..

Men

Engang gik vi som sædvanlig igennem skoven  til Ledreborg for at hente mælk i en lille junge. Det var mig og et par af mine  små søskende. Vi var vant til at færdes i skoven, men på vej hjem blev vi grebet af uhygge stemning…November skoven var blevet mørk. Vinden ruskede i træerne, og det lød som om, der var nogen efter os. Vi børn holdt samråd. Så blev vi enige om, at hver gang vi havde gået ti skridt, standsede vi og råbte:

-”Når vi når hen til næste hjørne, står vores far med en stor bøsse  og venter på os, og han skyder alle røvere i denne skov!”.  Så nåede vi til ”vores træ”. Det var et særligt stort træ, som der skulle flere børn til at nå rundt om (Nu er det desværre fældet)  

Og pludselig frøs vores blod til is…. Der stod en mand med en stor grøn kappe. Han kom langsom frem fra skyggen af træet, idet han med dyb stemme  sagde:

-”Godaften børn. Er i bange?”..

- ”Ne, ne ne. Nej“  hakkede vi i det. Så kom han helt frem fra skyggen: 

”Er i helt sikker på at I ikke er bange?”  Og nu kunne vi kende ham, det var den gamle grev Joseph, så skulle man jo neje….

-”Jamen jeg tror I er bange. Det skal I ikke være”  Så tog han mælkejungen i den ene hånd og lillesøster i den anden, og fulgte os hele vejen igennem skoven hjem til havelågen. ”Se, der er lyset fra Jeres mors vindue, Nu bliver jeg stående her til I er kommet ind af døren.” 

 

Krybskyttejagt.

Anna fortæller: Min far begyndte i sine yngre år som skovarbejder på Ledreborg. Det medbar at han skulle med på krybskyttejagt. Modsat mig, så kendte han ikke til frygt. (Han prøvede forgæves at lære mig det) Han sagde altid 

-      ”Hvis der er nogen, der vil ta´ det usle legeme jeg har, så værsgo!. Min stolthed, min ære og min tro kan de ikke ta’!”

Der boede en mand ude  i skoven, som var blevet bange for at gå alene, for han havde fået trusselsbreve fra krybskytterne, om at holde kæft, hvis han så noget, og de havde givet hans hund gift.

I dag går folk mest på krybskytteri af lyst, men dengang var det mest fordi de var sultne, men man måtte jo ikke gøre det. Sådan var det bare.

Så skulle de mødes et bestemt sted sent om aftenen og holde øje efter krybskytterne. Og det var fordi greven havde set ude ved Adam og Eva, ved markerne mod Allerslev, at der gik et dyr med en snare om halsen. De skulle altså fanges! Det stod skovfogeden for, og greven ville nok også selv holde lidt øje.

Far går rask til i måneskinnet, indtil han når til ”vores træ”. Der ser han en mandsperson stå op af træet og han si´r: 

 

-”Hvem der?”, men får ikke noget svar. 

-”Svar mig for helvede, mand, hvad vil du her på denne tid?” Stadig intet svar 

-”Nå , når du ikke vil svare , kan du få én af kæppen” Han har sådan en stor knortekæp, og idet han løfter den, træder manden ud af skyggen og siger:

-”Undskyld Christian Jensen, men har jeg ikke lov at gå i min egen have?” Det var den gamle grev Joseph,  der var ude og se om de nu også passede på.

Han kom alle vegne. Hver fredag fiskede han i bækken.  Han sagde mange gange til min far 

-”Det var da godt, jeg ikke fik tæv!”

Det kunne godt være lidt væmmeligt. For når min far var med på krybskyttejagt, lagde én af mine storebrødre sig over i sengen til min mor. Når så krybskytterne var på vej ind i skoven lyste de ind af vinduet for at se om han lå i sin seng.

Engang var der nogle krybskytter efter min far, og han var hoppet i en grøft med vand for at gemme sig.

-”Hvor fa’en blev han af, han skal ha’ nogen tæv!”

Han kom først hjem næste morgen, da det var blevet lyst, og han kunne orientere sig.

Det var væmmelige år, krigsårene, jeg tror virkelig folk var sultne.

Det værste var at krybskytterne nogen gange skamskød dyrene.

 

Jørgen mødte engang en krybskytte på vej ud af skoven med et dyr på bagagebæreren. --   - --     ”Hvem der?” Intet svar.

-”Skal jeg slippe hunden?”.

Så smed han cykel med dyr og geværet og det hele og løb ind på nabogrunden (vandværket) og der havde Jørgen jo ikke noget at gøre,

- ”Om skovfogeden siden fik fat i ham ved jeg ikke”

 

Anna på æbleskud.

Anna og hende søster kom forbi den dejlige æblehave på Ledreborg, og hvor var de æbler fristende, dejlige store æbler. Anna sender sin lillesøster over hegnet. Hun kaster æbler over til Anna, som samler dem i sit forklæde. Da hun ikke kan bære flere kravler lillesøster tilbage.

De går så videre hjemad meget velfornøjede og gnasker æbler.

Så møder de deres far.

-”Nå piger, hvor har I fået de æbler fra?” 

Nu var gode råd dyre!!! For det var på det strengeste forbudt at ta’ æbler! Men så kommer Anna i tanker om deres gode ven Gartner Kaj. Han kunne godt have givet dem æblerne, ja det ville han helt sikkert have gjort, hvis de havde mødt ham

-”Det er gartner Kaj, der har givet os æblerne!”

-”Nå, så det er det. Tænk at mine piger både lyver og stjæler. I vidste nok ikke at Gartner Kaj var rejst for en måned siden…..

Så måtte vi gå tilbage og kaste æblerne over hegnet hvor de kom fra. Og da vi kom hjem fik vi et klask i numsen!

 

Spøgeri på Ledreborg

Det siges at være meget spøgeri på Ledreborg. Jeg har hørt nogle tilfælde af det!

Da Jørgen var helt ung, var han kommet lidt på afveje sammen med sin svoger. Der var noget ombygning på Ledreborg. Og tingene fra slottet var sat op på et loft. Og de var så blevet så nysgerrige, så de lige måtte op og se på de ting! De kravler op af en stige og vil videre ind gennem en luge. Men da de åbner lugen der i måneskinnet så kommer der ganske langsom en bleg hånd frem i åbningen. De bli’r ligblege af skræk og styrter ned….

Så står de der neden for og hvisker sammen. Det må være synsbedrag…..

De kravler op igen, åbner lugen, og hånden komme igen langsomt frem.

De får fart på ned igen…….men de kan jo ikke ha siddende på sig, at blev bange for et spøgelse, så de går op igen tredje gang, fast besluttet på at få opklaret spøgeriet. De åbner lugen, langsom kommer hånden frem. Jørgen tager fat i hånden, den er fuldstændig kold!

Det er bare en statue, som håndværkerne har sat op af lugen så den hælder frem, når der åbnes…  (I Jørgens beretning var det allerede anden gang, at mysteriet blev opklaret…)

 

 

Etik

Når man bliver betroet træk fra andre menneskers livshistorie er det alfa og omega, at genfortælle disse historier som om de selv var til stede. Det vil sige, at lægge vægt på at fortælle noget de vil blive glade for. Det handler om respekt.

 

Formidling:

Jeg fik produceret en dobbelt CD til Anna og Jørgen og deres familie og til familien på Ledreborg Slot. (Samt til Roskilde Museum)

Fortælling fire dage i pinsen 2007, hvor jeg i mit  ”sædvanlige” repertoire indflettede spøgelseshistorier, anekdoter om den gamle greve og fortællinger om hvordan det var at være komtessebarn og arbejderbarn på Ledreborg . Alt efter hvilke aldersgrupper, der var repræsenteret i teltet. Jeg kan kun sige at jeg var lykkelig over, at få lov til at gentage ”maraton-fortællingen” til livsstils udstillingen Country & Living hvert år i pinsen lige siden. i 2012 forærede Tina Agerskov http://phistermedister.dk/ mig alle sækkemøblerne mod at jeg lovede at stille op de næste 20 år på Ledrebiorg!